På jagt efter dyr i Yellowstone

Udgivet den:28 juni 2019
By Conni Falkner
Yellowstone er ikke en zoo. Det er faktisk en kæmpe stor nationalpark, hvor dyr reelt lever i de omgivelser de er skabt til at leve i. Så her er ingen dyrepasser, hegn eller andet. Her er KUN naturen, som den er skabt, og derfor er det også på eget ansvar at man færdes i parken. Man passerer hele tiden skilte med diverse advarsler osv. – dette blot for at minde os turister om, at det IKKE er en zoo. Jeg havde fra starten et ønske om bare at se en enkelt bjørn, så ville jeg blive virkelig glad. Og drengene var ikke så stolte ved den tanke – men vel forsynet med bjørnespray og klare instrukser om, hvordan vi skulle forholde os, hvis vi mødte en bjørn, startede vi vores søgen efter diverse dyr. Det viste sig ret hurtigt, at Malthe er lidt af en “spotter”, så allerede den første dag lykkedes det os faktisk at se en del. Også en bjørn, som det dog var Keld der spottede. Vi kørte forbi en lysning og Keld spottede en stor flot Grizly bjørn. Det var helt fantastisk – den første bjørn.     Senere har vi dog været helt vildt heldige at se endnu flere bjørne. Faktisk så vi 5 i går 🙂 Og de er slet ikke så farlige endda (at se på), hvis man blot holder fornuftig afstand. Så bjørnesprayen har endnu ikke været i brug, men er altid lige ved hånden 🙂 Vi var så heldige at se en sortbjørn med sine 2 små bjørneunger på meget tæt hold i en lysning…. Fantastisk oplevelse…         Vi så også masser af bisonokser, der ind imellem skaber trafikkaos når de beslutter sig for at blokere landevejen… de er bare kæmpestore – og smukke er de i store flokke på de grønne sletter i Yellowstone.           Vi så også masser af hjorte, og andet råvildt… ja det vrimler med dyr i Yellowstone hvis man blot kigger efter.           Vi mødte også denne lille søde bjørneunge, som måske var på eventyr uden mor 🙂   En aften i skumringen da vi kørte igennem Lamar Valley i Yellowstone, var vi sågar så heldige at spotte en ulv på jagt.

Skriv et svar