Hiking i Grand Teton National Park (Jenny Lake)

Udgivet den:26 juni 2019
By Keld Falkner
Idag var vi tidligt oppe… vækkeuret ringede kl.0630 🙂 Så snart rygsækkene var pakket og vandrestøvlerne snørret, kørte vi hen til et morgenmadssted som Conni havde læst om – Dornan’s Chuckwagon hedder det…. Sikke et fantastisk sted at nyde sine pancackes og bacon….. Luften var meget morgenfrisk (det var også meget tidligt synes drengene) – men udsigten var fortryllende.       Da vi havde spiste morgenmad, kørte vi de 10minutter over til Jenny Lake, hvor vi skulle med en båd over på den anden side, hvor dagens hike “Cascade Canyon” startede. En vandretur på 14,5km – men vi var godt klar over at vi måske ikke kunne komme hele vejen, da der ikke var tvivl om at gårdsdagens vandretur rundt om Phelps Lake stadig sad i benene på flere 😉 Men da Cascade Canyon er en “out and back” hike kan man jo vende om når det passer en…       Jenny Lake fra båden…     Det første stykke af Cascade Canyon trail gik stejlt op, ad smalle stenstier da man skulle op over et pas, for at komme ned i kløften.           Grand Teton’s højeste peak i baggrunden med sine imponerende 4199meter – samtidig det andet højeste punkt i USA. Vores vandretur var i ca 2200meter – Vi tilbagelagde ca 11km idag i temmelig kuperet terræn – så vi var godt trætte her til aften 🙂  

One Response to “Hiking i Grand Teton National Park (Jenny Lake)”

  1. Lis Callesen siger:

    Storslående natur – tak :)))

Skriv et svar