2. Reno til Salt Lake City

Udgivet den:23 juni 2019
By Keld Falkner
Efter en god nats søvn var vi klar til turens længste køretur – 840 km. De første ca. 650 km går gennem smukke bjergområder og dale. Kæmpe vidder med den ene smukke horisont efter den anden.   Vi spottede undervejs flere mini-tornadoer over de flade arealer – vi sendte et par kærlige tanker til “Twister”, som vi har set en million gange. Og nu har man da først lyst til at jage tornadoer 🙂 Og så kommer man til den lange lige strækning tværs over den udtørrede Salt Lake. Et sjovt sted med store hvide arealer på begge side af kørebanen – ren salt. Efter en kort gåtur ved et stoppested gik turen videre,  og til sidst rejste Salt Lake City sig i horisonten. Vi nåede lige at komme ind og se den store koncertsal, hvor Tabernakel koret holder til. Desværre var der ikke noget kor, men kun en enkelt pianist, som ØVEDE sig lidt på det store orgel. Det er mormonernes højborg, og det ses tydeligt. De har gigantiske flotte bygninger på et kæmpe område, hvoraf kirken naturligvis er den vigtigste bygning. Og så var det tid til en god nats søvn – igen.

2 Responses to “2. Reno til Salt Lake City”

  1. Henrik siger:

    Så kom I ind i centrum af Salt Lake City
    Rimeligt koncentreret og med omdrejningspunkt i mormonerne
    Glæder mig til at se yellowstone og ikke mindst Cody

    • Keld Falkner siger:

      Hey Henrik
      Dejligt at høre fra dig 😉 Du skal nok få billeder fra både Yellowstone og Cody;-) Og tak for alle de supergode tips fra dig so far…
      Skylder vist en omgang rødvin… men den kan vi jo tage i sensommeren når i også har været afsted 🙂

Skriv et svar